HAKI

TechniSpan fremskynder udskiftning af stålkonstruktion på Forth Road Bridge

TechniSpan Forth Road Bridge

Under rutineinspektion af vejbroen Forth Road Bridge i 2015 opdagede man en revne ved drejetappen på et af gitterkonstruktionens endeled. Det tog oprindeligt 18 måneder at gennemføre udskiftningen af den defekte stålkonstruktion, og tempoet blev i høj grad sænket, fordi det var nødvendigt kontinuerligt at tilpasse det traditionelle stillads, så det passede med opgavens skiftende omfang, og fordi stilladsarbejdernes arbejde blev vanskeliggjort af, at der manglede egnede stålkonstruktioner som kontaktpunkt.

Efterfølgende besluttede Transport Scotland i 2017 at udskifte de resterende syv endeled som en sikkerhedsforanstaltning. Fordi brugen af konventionelle adgangsmetoder havde givet skuffende resultater, der blev Span Access – nu et selskab i HAKI-koncernen – hyret til at designe, konstruere og montere et skræddersyet adgangssystem til dette efterfølgende arbejde.

En komplet og helt unik hybrid løsning, der anvendte den ophængte TechniSpan-adgangsplatform, blev udviklet, og denne løsning kunne uden problemer spænde de 10 meter mellem strukturelle opsamlingssteder og samtidig bevare den styrke, der var påkrævet for at understøtte et stillads med fem løft i dets helhed. Dette blev igen kombineret med et kompatibelt HAKI Trappetårn, der blev opbygget fra platformdækkets niveau, hvilket gav entreprenørerne fem løft at arbejde ud fra, så de havde adgang til alle områder af stilladset.

Det interne designteam lavede adskillige scenarietegninger og kontroller forud for installationen for at gøre det muligt at åbne platformen op og løfte stålkonstruktioner ind fra flodniveau. En række forskellige trinbeslag og variationsmuligheder på femløftsstilladset blev også designet og kontrolleret på forhånd for at give projektet den fleksibilitet, der var nødvendig for at gennemføre det.

Projektresultater:

  • Yderligere teknisk support under hele projektet gjorde det muligt for kunden at reagere på uforudsete omstændigheder, og den hurtige nedtagning af systemet gjorde det muligt at åbne broen for normal drift tidligere end planlagt.
  • Sammen kunne Span Access, TechniSpan-systemet og HAKI reducere installationstiden med 80 % sammenlignet med brugen af traditionelle stilladser. Dette resulterede i en vellykket levering af projektet også takket være det forberedende tekniske arbejde, som gjorde det muligt at gennemføre de fleste tilpasninger uden at afbryde arbejdet.